ForsidenVisibilityOm migKontakt
 Fed kunst  Spændende kunst -kom nærmere  Nu skal du høre...


EDBgrafik og blyant...

Verdens mindste manifest

V. Nikolaj Meedom

Hej gutter. Jeg har vistnok opfundet en ny kunstretning. Tror jeg nok. Jeg ved ikke helt nok om andre kunstretninger til at vide om den egentlig er ny, på sådan en ny måde - hvis i forstår. Det er en kunstretning som handler om at lade være med at tænke så meget på kunst. Altså sådan; hvordan den skal "vinkles" eller hvad der er "oppe" eller "hype". Den slags har ikke mange chancer i dennehersens kunstretning. Det er jo lidt svært at forklare sådan lige, men det er noget med at prøve på at blinke med øjnene hver dag. Jeg mener; når man blinker med øjnene er de jo både åbne og lukkede - ikke på samme tid ganske vist. Når de er åbne ser man med dem. Eller kigger, glaner, glor, iagttager. Altmuligt i hvertfald - som er udenfor øjnene. Når de er lukkede er der tit en masse billeder alligevel. Eftersyn, drømme, ambitioner, fortid, fremtid, whatever. Det vigtige er i hvert fald at; når øjenlågene er åbne ser øjnene dét udenfor, når de er lukkede ser man ingenting virkeligt. Man forestiller sig noget. Og sommetider noget helt andet end det der er virkeligt. Og når man blinker afløser de to syn hinanden hele tiden. Udenfor/indeni, virkelighed/drøm, lys/mørke, lektier/sex (sex/lektier). For at være helt ærlig tror jeg det er skide svært at blinke med øjnene uden at løbe sur i hvad der er hvad. Men det er ikke desto mindre det som denne her kunstretning går ud på. At stole på øjnene -både når de er lukkede og åbne.

Som sagt jeg ved ikke om det er en ny kunstretning. Jeg ved heller ikke hvordan den kunst der bliver skabt i manifestets ånd ser ud. Men jeg ved at det ikke er en kunstretning for f.eks. journalister eller kuratorer. Og det kan jeg godt argumentere for, på sådan en lidt bagvendt måde. Dét der nemlig er vigtigt i disse faggrene er at sætte noget der kaldes en dagsorden. En agenda. De skal finde en historie, eller "skære igennem" som det hedder. Skære en skive i tiden eller sådan noget. Og hvordan er det nu med det? Jeg mener kan man overhovedet gøre det uden at blinke? Og svaret er selvfølgelig (for det var et retorisk spørgsmål) ja! Det kan man nemlig aldrig gøre MENS man blinker. For når man blinker ser man jo også det udenfor (eller -og det indeni). Og når man holder de ting op ved siden af hinanden, som man ser med lukkede og åbne øjne (virkelighed vs. vision) kan det aldrig ende med en pressemeddelelse på tre linier. Det kan aldrig ende med at være sammenhængende med mindre det er subjektivt -og det er præcis det det ikke må være (altså subjektivt) når man er journalist eller kurator.

Nu er det vist allerede blevet for langhåret -eller højpandet om man vil. Det det egentligt går ud på med denne her kunstretning er at man både har lukkede og åbne øjne. At være bevidst om hvornår de er hvad. Og så ellers blinke som en gal mens man gør sin ting.

Vi ses derude.