ForsidenVisibilityOm migKontakt
 Fed kunst  Spændende kunst -kom nærmere  Nu skal du høre...
Den følgende tekst er skrevet om en række plakater jeg skabte i forbindelse med min afgangsudstilling fra kunstakademiet. Plakaterne kan ses her.

Et par ord om blyanter og EDB

At tegne med blyant på papir er vel nok den enkleste udtryksform der findes. Den korteste vej fra tanke til resultat. Alle kan sætte en blyant til papiret, dreje lidt på håndleddet, -lave en tegning. Børn gør det og selv aber kan finde ud af det. At tegne kræver hverken økonomiske eller uddannelsesmæssige forudsætninger. Det må næsten være den mest demokratiske udtryksform der findes -næst efter at tegne i sandet med en pind.
Med EDB-maskiner er det anderledes. De er kostbare, besværlige og dumme. Processen er aldrig helt intuitiv men heller ikke altid forudsigelig. Meget af det der kan laves er styret af processer i maskinen som det er umuligt at gennemskue og dermed påvirke. De programmer der findes til at lave eller ændre billeder er skabt til at dække specifikke behov i industrien, hvor tingene oftest skal "se godt ud" på en bestemt måde. Når det alligevel er et interessant arbejdsredskab er det fordi man med EDB får en række muligheder for at prøve ting af, der før ville have været utænkelige.







Den største revolution i en billedmæssig sammenhæng er nok "undo" knappen. Muligheden for at fortryde et valg, betyder at man ikke behøver at være helt så forsigtig som når man tegner.
 Om natten spiste de blomster Jeg bliver ofte overrasket over resultatet af skabelsesprocessen, både når jeg tegner i hånden og når jeg laver billeder med  Tak for sidst. Det var virkelig en fed snak! EDB, men på vidt forskellige måder.

Når jeg overraskes over en tegning jeg har lavet, er det som regel fordi den viser ting jeg ikke troede jeg rummede som menneske. Det er altså i høj grad en erkendelse af noget menneskeligt eller liv-ligt, og som sådan langt mere brugbar end "Gud hvor er det en fed effekt når man trykker på denne her knap" erkendelsen. Når jeg har valgt at bringe de  Vi er nogen der savner dig Borum to ting sammen i mine plakater er det nok fordi jeg nogengange syntes de mangler "et eller andet" når de er hver for sig.

De tegninger jeg laver er af den hurtige slags. Hvis en tanke tager længere tid at udtrykke end det øjeblik hvor den er nærværende i kroppen, ja så skal det ikke være som tegning. Jeg bestræber mig på at være fuldstændig koncentreret mens de sker, og det er svært at være i mere end 10-15 minutter af gangen.  Hej Peter, Det er helt vildt -jeg har fået nye sko!  Ja du smiler, -men den skal altså byttes.

Men når tingene sker så hurtigt kommer de tit til at mangle noget fylde eller tyngde selvom den tanke eller indskydelse der ligger til grund kan være alvorlig nok. Omvendt har de billeder der kan laves med EDB ofte en enorm autoritet eller urørlighed i sit finish selvom ideen bag er fattig eller tynd. For at sige det lige ud kan tegningen rumme noget oprigtigt, noget der er sandt for den der laver den, i det øjeblik hvor den bliver til. EDB-maskinen kan lave en masse "show-off" noget spark-røv eller pathos -hvad man nu kan kalde det. For mig bliver billederne først rigtig gode når de både rummer en (personlig) sandhed og kan vise den på en overbevisende eller "færdig" måde. Og det er her at blandingen bliver interessant som kunstnerisk udtryk.

hold i øvrigt musen hen over tegningerne for at se hvad der står på dem.

vil du læse Verdens mindste manifest?